| Geologi |
|
De Canariske Øer er udelukkende vulkanøer. Mod nord ligger Madeira og syd for De Kap Verdiske Øer - som er beslægtet med de Canariske Øer, idet de alle rejser sig fra havbunden i mere end 3000 m´s dybde. De Canariske Øer er op til 20 mill. år gamle, de ældste øer mod øst - Lanzarote og Fuerteventura - og de yngste mod vest - Plama og Hierro - hvor den første vulkanske aktivitet fandt sted for "kun" 1-2 mill. år siden. Den vulkanske aktivitet udspringer fra et varmt område - et såkaldt "hot spot" - som befinder sig under den faste jordskorpe. Jordskorpen med Afrika og havbunden vest for bevæger sig ganske langsomt mod øst hen over dette hot spot, og der opstår således et bælte med vulkanske øer. De ældste dele af Tenerife menes at være omkring 7 mill. år gamle. Det er de stejle og forrevne bjerge mod vest - Teno halvøen - og mod øst - Anaga halvøen - samt de markante klippeformationer på den sydlige del af øen - nord for Los Christianos. På det tidspunkt har Tenerife næppe eksisteret som én ø - der har snarere været tale om 3 adskilte mindre øer. Den vulkanske aktivitet er fortsat siden, og de utallige udbrud har efterhånden opbygget Tenerife som vi kender den i dag. Tenerife må fortsat
betragtes som en aktiv vulkan - selv om der ikke er synlig aktivitet
for øjeblikket. Men indenfor de seneste 500 år er der oplysninger
om udbrud ca. hvert 100 år.
Her under ses et kort over udbruddene  Det er de historisk kendte udbrud som alle har efterladt nye kratere og lavastrømme, men især på den sydlige del af øen og i området vest for Teide findes talrige små vulkankegler, som er tegn på jævnligt tilbagevendende aktivitet. Hver af disse vulkankegler har formentlig kun været i udbrud én enkelt gang. De dominerende vulkaner Pico del Teide og Pico Viejo er dannet indenfor de seneste 150.000 år inden i Las Cañadas, som er resterne af ældre vulkaner. De vulkanske lag man kan se overalt på øen og specielt i de talrige vejgennemskæringer, vidner om voldsomme begivenheder. Lagene veksler mellem de mørke hårde basalt lavastrømme med en koksagtig overflade og de lyse lag af mere eller mindre finkornet porøs vulkansk aske der er slynget ud fra udbrudsstederne. I disse lag ses ofte store mørke kantede basaltstykker, som er slynget vidt omkring ved eksplosive udbrud.  Tenerifes overflade er uregelmæssig, det består mest af højtliggende bjerge, egentlig lavland findes næsten kun mod syd. Næsten overalt kan den imponerende opbygning af øen ses, vulkanudbrud efter vulkanudbrud gennem 7 mill. år. Bortset på Anaga- og Tenohalvøerne mod øst og mod vest, findes i hundredvis af velbevarede vulkankegler og lavastrømme. Midt på Tenerife findes det imponerende område Las Canadas. Et ca. 15 X 10 km stort område i over 2.000 m´s højde omgivet af en halvrand af bjerge og hvor selve Teide dominerer i midten med toppen 3.718 m. over havets overflade.  Las Canadas er ikke et vulkankrater, men en caldera. Det er resterne af en eller snarere flere vulkaner, der er sunket sammen efter at den flydende lava, vulkansk aske, damp og gasser er spyet ud gennem kraterne fra dybet. Resterne af de gamle vulkaner står nu tilbage som en krans af bjerge vest – syd og øst uden omkring Teide, som siden er vokset op inde i calderaen. Mod nord er calderaranden borte – dækket af Teide? eller måske skredet i havet? Der er beskrevet i alt 11 historiske udbrud, men Tenerifes vulkanisme er ikke forbi. Der har de sidste 4 – 500 år været "tradition" for et udbrud ca. hvert århundrede. De seneste vulkanudbrud i området fandt sted i havet syd for den vestligste ø el Hierro efteråret – vinteren 2011 – 2012. Overalt på Tenerife møder man andre iøjnefaldende landskabselementer: de stejle dale eller nærmere slugter – barrancos Disse markante dale skærer sig ned i landskabet og er udformet over et længere tidsrum. Der er diskussion om deres tilblivelse. Den sparsomme regn, der falder på Tenerife kan nok ikke udelukkende være årsag til de disse dybe slugter. En af de mest kendte er Barranco del Inferno ved Adeje nord for Playa de las Americas. Se den særlige side. |
© Copyright Jens Ove Nielsen & Helge Hougaard