Sydkysten er et tørt og ørkenlignende landskab. Mange er fristet til at tage den hurtige motorvej nordpå, men man snyder sig selv for en stor oplevelse. Tager man sig god tid og følger derimod landevejen lidt længere inde i landet bliver man en oplevelse rigere. Landskabet er enormt flot og veksler mellem dybe barrancos, ældre vulkankratere, flot natur og man kommer gennem større og mindre byer. Befolkningen kan for det meste kun spansk, men med enkelte spanske gloser og lidt engelsk kan man godt kommunikere.

Sørg for at komme rigtigt ud fra Los Cristianos ad motorvejen og kør straks ad landevejen mod Valle San Lorenzo. Vejen stiger sagte op ad bjergsiden og efterhånden som man kommer op i højden, breder der sig en udsigt over sydkysten. Enkelte steder rejser der sig store kegler af gamle vulkaner, der for længst er udslukt.

Efter en snes kilometers kørsel kommer man til et udsigtspunkt "Mirador de la Centinela". Det er ikke afmærket, men læg mærke til det sted, hvor vejen ser ud til at dele sig i to – hold er til højre. Der er få trin op til toppen med et kors. Der er arbejdet i 3-4 år på stedet, vistnok med opførelse af et turistarrangement, så det måske ikke muligt at komme til tops – men udsigten nyd den. Der er bl.a. udsigt til Reina Sofia lufthavnen, hvor alle turister lander med fly. Der er også udsigt til Punta Rojo (det røde bjerg) til venstre for lufthavnen hvor der er en fin badestrand.

Man kommer gennem byerne San Miguel og Granadilla og mange flere. Man kan gøre en afstikker til El Medano en lille fiskerby med en god badestrand.

Fortsætter man og kommer bort fra Granadilla snor vejen sig på broer over dybe barrancos. Vegetationen bliver nu mere ørkenpræget. Man fortsætter gennem Lomo de Arico og Arico Nuevo til Fasnia. Gør den ulejlighed at køre til den nærliggende vulkankegle ved Los Roches. På toppen er bygget et kapel.

Den næste største by Candelaria, der ligger ud til havet, er kendt som en valfartsby. En madonnafigur blev i 1390 skyllet i land, og der skete mirakler. Det er en erstatningsfigur der i dag valfartes til, og som nu er opstillet i kirken. Den oprindelige skyllede i havet ved en storm i 1826. Hvert år den 26. juli fejrer man "Maria". På pladsen ved kirken er der ud til havet opstillet en række figurer, der forestiller guancherne, de oprindelige beboere.

Man kan fortsætte til Santa Cruz eller kører tilbage.

Man kunne også have kørt over Arona til Vilaflor. Når man nærmer sig Vilaflor dukker der en del vinmarker op. Men Vilaflor er også kendt for sin rene luft og mineralvandsfabrikken. Den stor del af den mineralvand man drikker på øerne, produceres i Vilaflor. Vejen stiger godt og man kommer op i højderne. Tag en lun trøje med.

Herfra går turen videre gennem fyrreskoven og efter ca. 15 km. kørsel kommer man over trægrænsen og når indkørslen til Las Canadas Krateret.